<Ært>>

ENGANG var der en prins, der ville giftes med en prinsesse, men hun skulle være en rigtig prinsesse.Han rejste over hele verden for at finde en, men ingen steder kunne han få, hvad han ønskede.Der var prinsesser nok, men det var svært at finde ud af, om de var rigtige.Der var altid noget ved dem, der ikke var, som det skulle være.Så han kom hjem igen og var ked af det, for han ville meget gerne have haft en rigtig prinsesse.

En aften kom et frygteligt uvejr; der kom torden og lyn, og regnen væltede ned i strømme.Pludselig hørtes der banke på byporten, og den gamle konge gik for at åbne den.

Det var en prinsesse, der stod derude foran porten.Men, gode elskværdige! sikke et syn, regnen og vinden havde fået hende til at se ud.Vandet løb ned af hendes hår og tøj; det løb ned i tæerne på hendes sko og ud igen ved hælene.Og alligevel sagde hun, at hun var en rigtig prinsesse.

"Nå, det finder vi snart ud af," tænkte den gamle dronning.Men hun sagde intet, gik ind i soveværelset, tog alt sengetøjet fra sengepladsen, og lagde en ært på bunden; så tog hun tyve madrasser og lagde dem på ærten, og så tyve edderdunsenge ovenpå. madrasserne.

På dette måtte prinsessen ligge hele natten.Om morgenen blev hun spurgt, hvordan hun havde sovet.

"Åh, meget dårligt!" sagde hun."Jeg har næsten ikke lukket mine øjne hele natten.Kun himlen ved, hvad der var i sengen, men jeg lå på noget hårdt, så jeg er sort og blå over hele kroppen.Det er forfærdeligt!”

Nu vidste de, at hun var en rigtig prinsesse, fordi hun havde mærket ærten gennem de tyve madrasser og de tyve edderdunsenge.

Ingen andre end en rigtig prinsesse kunne være så følsom som det.

Så prinsen tog hende til sin kone, for nu vidste han, at han havde en rigtig prinsesse, og ærten blev sat på museet, hvor den stadig kan ses, hvis ingen har stjålet den.

Det er en sand historie.